|
Marts 2009
Af Erik Eriksen
Vi havde jo
haft det dårligt hele vinteren, grejet var tjekket masser af
gange, hjul holdt i hånden, bare for lige at prøve efter
smøring, igen igen. Linen skiftet, krogene skærpet/skiftet,
springringe tjekket, alt det som kendetegner en utålmodig
lystfisker, der bare glæder sig til at få båden i vandet..
Vi fik båden
smidt i, allerede i slutningen af marts, men det gode vejr
skiftede og dette forår føltes rigtig langt. Sne og kulde i
begyndelsen af april, for fanden slutter det da aldrig.
Det gør det
jo hver år og anden weekend i april skulle vi godt nok af sted,
skide være med vejret. Fatter havde sågar orm med, gravet
specielt i komposten i 4½ meters dybde. Cirka..
Typisk
forårsdag, 4-5 grader og let vind fra vest. Mulighed for byger
og stor forskel på skygge og sol.
Nogle Skarv
har allerede gang i første kuld, der er dog ikke så meget
aktivitet da vi ror forbi. De fleste ligger trykket på rederne.
På vej til at
passere fuglereservatet får vi vinden. Den er fandme kold, godt
nok er vi klædt rimeligt på, men det er da ikke spor sjovt. Det
kræver en vending og vi bliver ret hurtigt enige om at holde
næsen. i læ.
Vi har indtil
da slæbt orm (langsomt), men intet mærket. Inden det lave område
i Hejrebugten smider vi ankerne, for nu er det øl/kaffe tid. Jeg
sidder midt i båden og efter kaffen (og en øl) prøver jeg en
wobler, en skallelignende Rapala, synkende som jeg har malet
røde pletter på. "Whops", siger jeg og skæver til fatter da jeg
får et puf under indspinningen. Det sker flere gange, men ikke
noget der hænger ved. Det er vel at mærke når der kastes ind
under træerne.
Ja ja, pause
og en orm på, der er fisk i området. Så spørger fatter om han
ikke må prøve wobleren og selvfølgelig må han det. To kast
senere har han fisk og vi netter en smuk, fed overspringer. Jeg
har selvfølgelig lidt fortrydelses mavefornemelse, den kunne jeg
sikkert selv have fanget, men ok.
To kast
senere planter han min wobler i en gren på bunden og der er den
stadig da han trækker linen ind..
Nu er det
ikke bare i maveregionen jeg kan mærke fortrydelsen men over
hele kroppen.
Mit indre
blik viser en ildrød djævel, tampe ham på ryggen med en alt for
blød fluestang klasse 4-5, mens han ligger bundet over en rådden
træbåd.
Havde det
været en af sønnerne, havde jeg nok kommenteret. Men nu var det
fatter, så..
Vi har i
øvrigt fanget masser af ørred lige netop på denne lokalitet.
Området ud for skarv kolonien har også givet mange ørred. En orm
fisket rigtig langsomt uden blybelastning er ikke dårlig,
desuden god til aborre.
Er du til
gedder er området ud for skarvkolonien også et must, fra midten
af maj til midten af juni.
Knæk og bræk.

|