Af Erik Eriksen

Der har altid været mange ørreder ved Skarv kolonien, og da fuglereservatet i bugten ved Ruin øen er rimelig lavvandet, er det et yndet yngleområde for gedderne. Lavt vand bliver naturligvis hurtigere opvarmet end det dybe.

Maj og begyndelsen af juni har altid kastet ørred af sig foran Skarv kolonien, samtidig med kaskader af gedder i alle størrelser, hvilket vi ret hurtigt blev trætte af. Gedden gyder og er som bekendt, fredet i april måned. Vi havde altid tre stænger ude, med skaller belastet forskelligt, men blyet kom af ved skarv kolonien.

Selve skallemontagen var egentlig bare en meter 0.50 nylon med en svirvel i toppen og 2 trekroge str. 4, bundet med 10 cm. mellemrum i den anden ende. Øverste trekrog igennem overkæben på skallen og den nederste under rygfinnen. Blybelastningen omkring svirvlen.Ofte gav det 2-3 gedder bare fra ruin øen og til skarv kolonien, selvfølgelig på den gode side af fredningsbæltet. Men lidt trivielt kunne det godt blive.. Hvis krogene sad dybt, klippede vi bare forfanget så tæt på som muligt. Og det kostede krogene men gedden overlevede.

Derfor havde vi også ”orme forfang” til ørreder som blev monteret inden det kritiske ”lave vand” (4-5m). Det er dog ikke en garanti mod gedder, fatter fangede 2 på orm, men intet i sammenligning med ”risikoen” med skaller på forfanget.

Både skallen og ormen skal fiskes langsomt og der er slet ikke chance for at nå, samme hastighed som ved dørgning med wobler og blink.

I slutning af 80`erne og op igennem 90`erne kunne der også gøres gode fangster i maj måned, specielt ud fra Inderøen og på skrænterne ned mod Dollerup. Fiskeriet foregik i den gyldne time, når varmen forsvandt, vinden lagde sig og det blev blik.

Da stod de garvede fluefiskere ud og forsøgte at overliste de store ørreder der kom op fra dybt vand. Var der samtidig klækning i gang, kunne store arealer af søen være dækket. Jeg fiskede ikke med flue dengang men slæbte orm.

En størrelse 2-4 krog med 1 eller 2 orm (alt efter størrelse), ingen blybelastning, men 25 meter bagude. Den skulle bare have lov at synke stille og roligt. Gerne fisket på 4-5-6m. vand. Det foregik så langsomt at båden næsten ingen fremdrift havde, så ét kraftigt åretag og ormen var i overfladen. Vente og lade synke igen. Det gav gode fisk også når fluefiskerne ikke rigtig fik noget..

Men det har også været omvendt mange gange, ved klækning af de store døgnfluer, da er orm ikke rigtig ”in”. Så kan man ligeså godt blive hjemme, hvis man da ikke er habil fluefisker.

Specielt én ældre mand mødte jeg masser af gange på Skytteholmen, når klokken nærmede sig 21 og det var tid at stå ud. Jeg kan desværre ikke huske hans navn, men han havde altid 2 splitcane stænger med og han kunne fortælle historier om fiskeriet og fluer brugt i søen. Som da tandlæge (kan ikke huske navnet) fangede en 20 punds ørred og blev trukket rundt i båden. Dengang havde man forfang af hestehår, fortalte han, og det var noget af et under at det holdt. Fisken blev vist vejet hos en fiskehandler i Viborg. Måske nogen ved noget om den historie?

Men kom nu selv ud på søen.