8. december
2007
Af Erik
Eriksen
Første gang
i 2007, var i forbindelse med skovens dag, hvor jeg indvilgede i at komme
med noget grej og nogle skaller. Det var så min debut ved skovens dag på
hsbl`s stand og jeg blev selvfølgelig klogere i løbet af dagen.
De fleste
familier/fædre/mødre/bedsteforældre ville være bedst tjent med en orm
slaskende efter båden. Det er til at styre og der er chance for både
fredfisk og rovfisk som aborre og ørred. (eller bare en fisk, hvis man er
barn)
Jeg tænkte
mest på gedder og havde monteret 2 stager med henholdsvis wobler og
skallerig. Det er jo nemt, hvis man er vant til at fiske, men hovedparten af
forældrene havde naturligvis intet erfarings grundlag. Der blev jeg så
klogere, men al begyndelse er svær…
Anden gang
ville jeg ”bare” tage nogle skaller til fryseren, hen i juni måned, hvor
skallerne skulle findes foran sivene.
Første gang
havde jeg hørt, at dammen foran dambruget (Birgittelyst) var drænet i
forbindelse med salget af dambruget. Alligevel var det både fascinerende og
skuffende at passere. Fascinerende fordi dybderne var anderledes, end min
forestillings evne sagde mig, mens der var vand. Godt nok var dyndet tørret
noget ud, men sandbunden var da på samme sted. Der var markant dybere end
jeg troede og det var direkte synd for de hundredevis af dammuslinger, der
døde og sammen med udtørringen af det sorte slam, virkelig lugtede grimt.
Måske var
det svært at samle muslingerne pga. dybden af slammet, måske syntes ”de” det
var lige meget. Men alligevel synd, synes jeg. De burde være samlet og smidt
ud på den anden side af broen, ud i søen, hvor der allerede er en god
bestand. Muslingerne lever af alger og filtrerer vandet, liggende på bunden.
De er ikke særlig mobile.
Anden gang
var i begyndelsen af juni. Jeg skulle lige ud og hente nogle skaller til
fryseren. Jeg havde medbragt 2 skalleforfang bestående af: en svirvel
øverst, (hovedlinien er monteret med svirvel/hægte) næste er et penneflåd og
en gummistopper, 40 cm 0.12 fireline og en 12´ ver krog.
Jeg havde
også nogle split hagl og de blev vigtige senere. Det var godt vejr og ormene
passede til udstyret. Små og magre. Jeg startede med at ro over til sivene
nord for Postens Hul, der er kun en lille klat og der plejer altid at være
skaller der. Der var absolut intet og jeg går sydover. Hele vejen ned er der
ikke nogen aktivitet i overfladen og jeg er bare vildt forundret; er der
ingen skaller i år eller hvad?
Jeg opgiver
skallerne, det er som om at jeg bliver overvåget. Hver gang jeg nærmer mig
sivene begynder det at blæse.. tjae det passer nok ikke men sådan føltes
det. Jeg sætter en del splithagl på hovedlinien og lader penneflådet gå med
ned, mens jeg langsomt ror mod bådepladsen. Ud fra vinklen på linen er
forfanget måske 5 meter nede.
Selv om der
er både penneflåd og splithagl er en dynge små orm alligevel en god
mundfuld. I hvert fald får jeg bid ud for Postens hul og har en fin fight.
Jeg bruger forholds meget tid og har en rimelig løs bremse, krogen er ikke
ret stor..
Til sidst
kan jeg lande en fin aborre ved at tage den i underkæben. Jeg havde
selvfølgelig ikke net med til skallerne. 48 cm aborre er da meget flot..
