Det fine sommervejr lokkede mig på søen en lørdag eftermiddag i juli og selv om en spejlblank søoverflade og strålende sol ikke lige er efter lærebogen for søfiskeri, riggede jeg alligevel et par stænger til, man kunne jo aldrig vide om en søøred ville få lyst til at smage et kunstagn, og roturen kunne måske give lidt mere end blot en naturoplevelse og en solskoldet ryg.

Lige fra starten fra bådepladsen i Dollerup var der fisk på ekkoloddet og mange af ekkoerne var rigtig store fisk. Inden jeg nåede ud for Enebærdalen føltes det som om jeg sejlede i hajfyldt farvand idet der overalt var små trekantede rygfinner i overfladen.

Det var stimer af brasen som svømmede stille og roligt rundt, hvis jeg kom for tæt på ”kogte” overfladen og fiskene forsvandt. Stimerne så ud til at være på 50 – 75 fisk hver og der var utallige af dem.

Ved Nikolajs Spids forstyrrede jeg en fiskehejre, som lettede for at flyve over til et mere roligt jagtområde ved Mostgård Bæk og på turen over søen ramte dens skygge 5 – 6 stimer af brasen, som forskrækkede slog i overfladen og forsvandt i dybet for bare nogle minutter senere at vise rygfinnerne igen, en fantastisk oplevelse at høre og se dette.

Der var ikke en vind, der rørte sig, og søens vand var krystalklart, så det var let at observere fiskene. Jeg indstillede roningen og lå helt stille for at betragte fiskene.

Stimerne af brasen svømmede stille og roligt rundt og kom helt ind til båden uden at tage notits af den, og billederne viser et par af disse stimer, som bestod af brasen på 1 – 3 kg. Stimerne af brasen optrådte i hele det store bassin fra det nedlagte dambrug i Dollerup og til spidsen af Inderøen over for Ruinen.

Det antal brasen, jeg så denne ene dag står meget i kontrast til de få, som blev fanget i den uge, fiskeundersøgelsen sidste sommer varede.

Det fine vejr havde som sædvanligt lokket mange badegæster til søen og samtidig nogle både ud fra bådepladserne, faktisk det største antal både, jeg i mange år har set blive brugt til deres egentlige formål.

En gæstesejler i kajak skød god fart på sin tur søen rundt og 3 både sejlede stille rundt med sommerglade besætninger, og sandelig om ikke jeg trods det alt andet end perfekte fiskevejr, mødte en anden båd med fiskestængerne i aktion. 

Dette møde gav mig også anledning til at høre dansktoppen, ikke i alarmerende høj lydstyrke, men alligevel i en styrke, som udelukkede besætningens muligheder for at lytte til naturen, høre når stimerne af brasen ”kogte” i overfladen, eller når isfuglene kom flyvende forbi med dens karakteristiske skrig.

Roturen var en god oplevelse, men gav ingen fangst af søørred, og de to hug, jeg havde, må nok tilskrives en tilfældig kontakt mellem wobleren og en brasen, som ikke var hurtig nok til at komme væk. En ekstra tur langs foden af Ravnsbjerg gav heller ikke denne gang ny kontakt med den pænt store søørred, som her har svømmet rundt med min wobler i et par uger.