Der er altid episoder der fæstner sig i hukommelsen og det er oftest om fisk der bliver landet, hvordan de huggede, fighten… Ja, og så lige dem der aldrig kom med hjem. De er i øvrigt de hurtigst voksende af alle fiskearterne.

Af den sidste slags kan jeg specielt huske 2 fra Hald sø. Der er desværre flere, også fra andre lokaliteter, men efterhånden som man bliver ældre er det nemmere at håndterer. Det kunne jo være problemer med børn/børnebørn man græder over??

Første gang var i begyndelsen af 80´erne. Vi havde lige fået båd i Hald sø og den var meget frodig og grøn. Men alligevel var vi glade for naturen er, som alle ved, helt speciel omkring søen og bare det at sidde og iagttage Isfuglen var vildt dejligt. Hvordan den overhovedet kunne se og fange skalleynglen må bero på ringe dybde. Vi prøvede for sjov at sænke en ambulancefarvet rød/hvid wobler ned, og den forsvandt (ud af vores synsfelt) efter 60 cm. Det skal også nævnes at skovstyrelsen satte et betragteligt antal regnbuer ud hvert år. Så var der lidt at komme efter..

Vi havde alle mulige kunstagn slæbende efter båden. Farvemæssigt ville det passe til en grumset Put and Take i dag og grundet størrelsen på søen kunne der være langt mellem fiskene. Alligevel kunne nogle af de gamle dygtige fluefiskere ofte få nogle flotte regnbuer med hjem.

Jeg havde været heldig en skøn maj morgen, at fange 2 regnbuer på 26 – 28cm, ikke stort men absolut til panden og jeg observerer en anden båd, da jeg går ind ved Skytteholmen. Jeg får rigget af og kan se den anden fisker ”snige sig” ind på en fisk lige ude for bådepladserne. Han får den på i 3 kast og der går ikke lang tid før han løfter den op i båden. Den er markant større end nogle af mine, og min underkæbe synker noget da han genudsætter den. Det viser sig at være Jørn K. og jeg er nød til at vente på at han kommer ind, måske var fisken syg, fejlkroget, led af tuberkulose, spiseforstyrrelse hvad ved jeg?? Vi hilser pænt da Jørns altid velholdte træbåd glider ind. Jeg spørger om fisken havde nogle mangler, eller hvad? ”Hvorfor genudsatte du den?” ”Jo”, sagde Jørn, ”Jeg havde jo allerede fanget en i en pæn størrelse, og vi kan ikke spise mere”.

Viggo Eriksen med søørrede.

I sammen åndedrag spurgte han om jeg havde fanget noget. Og ”nej, det havde jeg ikke”, jeg ville ikke være bekendt at nævne de to små fisk, de var lidt latterlige i forhold til Jørns.

Den søørred jeg mistede, tog en spinner med orange krop og sorte pletter og sort blad Ørreden var ikke voldsom, nøgtern anslået omkring 50 cm. Jeg havde dengang ikke helt tålmodigheden til at vente på at trætheden skulle indfinde sig, men ville have den i nettet hurtigst muligt. Det skulle gå galt, jeg pressede den hårdt og en af trekrogene greb fat i nettet. Farvel!

Så sgu da også…

Anden gang er i 96, jeg har været rundt på søen og har drevet lidt med skallerne i overfladen. Jeg ligger ud for spidsen af Inderøen da jeg ser en ørred helt inde et par meter fra land. En pæn fisk og jeg har en lille skalle på 5 cm. i spanden. Hurtig på med en ”Amerikanerprop” (kan hæftes på linen) og skallen med 1½ meters afstand. Rykke lidt i proppen og starte indspinning. Det er spændende når man kan se fisken tage fisken. Løsline i 15 sekunder og tilslag. Flot hunfisk på 1.6 kg ikke dårligt.

Jeg er efterhånden i tidsnød og montere en 11 cm to delt ”skalle wobler”. ”Det eneste der virker” sagde Peter i PH Grej om 7 cm modellen men 11éren var rigtig god. Jeg ”pløjer” op mod Skytteholmen og har lige passeret ruinen da hun hugger. Det sker langt bag ved båden og jeg har masser af tid til at få ankret ud på den rigtige side af båden i forhold til fisken. Så er det jeg tænker ”Jeg har jo én flot fisk allerede, hvorfor ikke prøve at få nogle gode billeder af kræet inden genudsætning (uden tvivl Jørn K´s påvirkning). jeg har trods alt lige købt apparat med zoom.

Desværre kan hun bestemt ikke være i nettet når hun ligger på langs (det er 60 cm) og det går pludselig op for mig at hun er meget større end jeg tror. Jeg forsøger at styre hende i nettet med hovedet først, men nu virker hun meget tung. Jeg har nærmest givet hende kunstigt åndedræt ved at trække hende gennem vandet og det koster, pludselig er hun tilbage på banen, lidt hovedrysten og hun er fri. For satan da også… 

Når jeg bøjede wobleren var den 7 cm. Jeg har et billede af en søørred med en bøjet wobler, og når man ganger op, er der ca. 75 cm ørred, en flot fisk på meget rystede og uskarpe papirbilleder. Alligevel var/er jeg ikke egentlig ked af det, som jeg ville have været, da jeg var i 20érne. Det var egentlig fint nok.

Betragtninger

Hvis alle tager og fiskepresset bliver for stort, forsvinder ørreden. Alting med måde. Derfor syntes jeg heller ikke at antallet af bådpladser skal udvides. Jeg kan forstå ørreden er så betrængt, at der foretages en direkte undersøgelse af Skarv og geddebestandens indhug i smolten.

Vi har faste bådepladser, der er forenings både, Silkeborg, Danmarks Sportsfisker forening og vores egne. Hvor stort et pres kan der klares?

Vi har fanget vildt mange gedder, flere over målet. ”I afliver dem vel?” Men det gør vi faktisk ikke, på et eller andet tidspunkt findes balancen. Vi gider overhovedet ikke have dem i båden, så skal de være noget over målet. De køres ikke engang rigtig trætte, vi kigger lidt på krogningen når de er i overfladen og de får ofte have en krog med ned. Vi kapper simpelthen forfanget og krogen opløses meget hurtigt. Ser man på antallet af brasen er gedderne et must. Vi har observeret hundrede af brasen fra Ruinen og ned til Skytteholmen Gedderne kan ikke tage de store brasen pga. deres højde, men yngelen kan de klare sammen med aborre bestanden. Jeg må nok erkende at jeg reelt ikke ved, hvor mange tons der er af hver, og hvor det bliver kritisk?

Mads Eriksen med Gedde

Jeg tror også at ålebestanden er helt nede. På trods af bådelaugets udsætninger (94 - 2004?) lykkes det ikke at fange en eneste ål i 2006, men jeg har set skarv sluge ål og det er også en ”fed” fisk som ørred og laks. I 2005 fangede vi trods alt lidt og havde en del undermålere. 2006 kunne ikke engang give en undermåler.

Jeg erindre en skovfoged der ville etablere en gangsti i gennem skarv kolonien. Skarven er en sky fugl og ville sikkert finde andre rede områder. Den første koloni lå faktisk tæt på stien på Inderøen og de flyttede op til det nuværende sted, som så udvides år for år, stadig uden gennemgang af gangstien?? Måske er der for mange politikere, der ikke ved noget om virkeligheden. Vi er Pt. Europas største skarv koloni. Skarven var truet og vi kom den i møde. Men den er bestemt ikke truet længere. Jeg kan heller ikke huske en tur til Karup å, hvor den ikke har været repræsenteret, og det er i hvert fald ti gange i efteråret. Mon der er for mange skarv??

Ellers syntes jeg vi skal værne om Hald sø, den skal ikke ”overrendes” af 100 nye både, pølsevogne og ishuse på Skytteholmen og i Dollerup. Der er rigeligt med hærværk, plastik affald og ligegyldighed over for de værdier, som jeg som medlem af bådelauget, syntes om og er en del af.

Desværre findes unoderne også inden for vores egne rækker. Er der nogen der ikke har prøvet at komme til kysten, åen (søen) eller andets sted, hvor der har ligget ”fuglereder” af gamle fiskeliner, øl/sodavand dåser af aluminium og andet svært nedbrydeligt affald, hvis det da ikke lige er reelt hærværk, det drejer sig om.

RYD OP EFTER DIG!, burde ikke være en besked til andre forældres børn. Det er vel en selvfølge??

        Erik Eriksen

 .............................................................................