Af Erik Eriksen

Solen tittede allerede op over træerne ved Postens hul, da vi ankom en tidlig morgen. Vi gjorde som vi plejer efter endt parkering på P pladsen ved Skytteholmen.

Fatter gik til højre og jeg til venstre. Han klargør og kommer med båden, mens jeg fisker skaller i dammen foran dambruget.

Jeg laver ikke meget larm mens jeg går på stien og først ved broen bliver jeg opdaget af de første af hejerne, der har overnattet i træerne rundt om bugten. Der er vel en 15 – 20 stykker og de brokker sig højlydt over at blive forstyrret, mens de basker ned mod Dollerup.

Da Fatter kommer med båden er der næsten skaller nok og mens vi står der og taler, kommer der pludselig en mink hoppende på stien. Den stopper en 5 – 6 meter fra os og sidder og kigger.

"Hva` fanden" mumler fatter og tager et par skridt imod den. Den bakker, så der stadig er den samme afstand imellem dem. Han går tilbage til mig og den går frem. Jeg snupper en skalle og kaster til minken og den begynder helt roligt at æde. Fatter går lidt frem igen og minken tager skallen og går lidt tilbage. Det tager forbavsende kort tid at æde sådan en skalle, hvis man er mink. Den er vildt flot mens den sidder der og æder. Holder skallen med forpoterne mens den drejer hovedet og bruger kindtænderne til at klippe lunser af fisken. Den er selvfølgelig obs. på os imens, men er ikke bange. Så slikker den sig lidt og forsvinder uden hastværk i sivene. Wow!

Den skulle naturligvis have været aflivet, men ingen af os ville sikkert gøre det, selv om vi kunne komme tæt nok på. Aflivning skal efter vores mening foretages på en ordentlig måde, også selvom minken generelt er hård ved dansk fauna.

Vi har besluttet at fiske i og omkring Postens hul, selvom det føles noget koldt. Der er let tåge i luften her inde i skyggen, mens vi tydelig kan se tågen lette, hvor solen kommer frem. Det er helt klart over mod Ruinen og det er endnu ikke så varmt at der er vind.

Lige omkring kl. 9 er der fuld sol på syd skrænten af Postens hul, helt ind mod land. Der er stadig ingen vind og iført polaroid solbriller kan man se et kæmpe akvarium. Der er brasen, skaller og små aborrer på det lave vand og vi har fornøjelsen af to gedder på skrænten. Den længst nede er, anslår vi, på omkring 6meter vand. Brasnerne patruljerer i sluttet flok, frem og tilbage foran bevoksningen, mens skaller og aborre svømmer rundt mellem hinanden. Fascinerende.

Det varer desværre ikke længe før stigende temperatur får en svag vind til at rifle overfladen, og det er slut. Men det var spændende at kigge..

Så er det kaffetid, blybelastning og prop på linen, og vi ror de 15 meter ind til bredden og smider ankeret på næsten nul vand.

Klokken nærmer sig 10 og det var åbenbart ikke i dag der skulle fisk med hjem. Skallerne har efterhånden også fået sig kæmpet rimelig tæt på båden, på trods af både prop og splithagl. Jeg trækker min ind mens fatter pakker termokande og krus, så kan jeg tage ankeret mens han får sin ind. Han når to omgange på hjulet: "Hva` fanden" mumler han for anden gang den dag, da stagen bøjer og han må løsne bremsen idet fisken tager udløb.

Viggo Eriksen