Af Åge Ebbesen

I skovene rundt om Hald Sø er der en god uglebestand. Man kan træffe på 3 fastboende arter. Den I alle kender og har hørt er natuglen. I gode år har jeg fra båden hørt op til 8 par natugler hu-hu-huue rundt langs søens bredder.

Den lille bugt lige nord for det Røde Bådehus har navnet „Uglebugten". Et natuglepar havde her rede i et hult træ helt ud til søbredden i en periode på næsten 20 år. De blev vant til bådene der sejlede forbi. Man kunne komme meget tæt på uden at de reagerede.

Klare stille nætter fra januar og hen til april sidder natuglerne og markerer territoriet. Hver aften resten af året kan man ofte høre et ki-vik eller et lille hu-huue når de flyver af sted på aftenjagten en 1 til 2 times tid efter solnedgang. Om dagen sidder de i et hult træ - ofte et af sortspættehullerne, i en tæt gran eller i en af de fuglekasser der er sat op. Natuglen holder også gerne til ved menneskelig bebyggelse, jeg har selv mødt dem i gamle bådehuse, nedlagte landbrugsbygninger, skorstene m.v. Vi skulle måske sætte en uglekasse op ved Humlehuset ?

De kan lægge æg allerede i januar. De lægger normalt 3-5 æg, der klækkes efter en måneds tid. Ungerne er flyvedygtige efter ca. 6 uger. Natuglen er virkelig en museæder. Man har konstateret, at et natuglepar der opfostre 3 unger på et år fanger 4000 mus og 1000 andre smådyr bl.a. tudser, frøer og enkelte småfugle. En af mine årlige store naturoplevelser er at se et kuld dunede natugleunger siddende på en gren, mens de misser op mod solen.

Uglerne er fantastiske jægere. Deres store øjne er 3 x så lysfølsomme som mennesker. De kan dreje hovedet næsten bag ud. Man har målt at de kan dreje deres hoved 270 grader ! Deres hørelse er fremragende. Nogle arter kan hører en mus under 1/2 m sne. En uglefjer er meget anderledes end andre fuglefjer. Den er blød og kanten er savtakket. Det giver en lydløs flugt.

Som dreng skulle jeg prøve hvor dygtig en jæger natuglen var.Vi havde spottet en natugle ved græsmarken bag Verdens Ende. Vi lavede en lille stofmus og monterede den med en fiskeline i begge ender. To drenge med en fiskestang stod klar ved solnedgang på begge sider af marken - vi kunne trække musen mellem os. Vi fik til vores store fornøjelse natuglen til at slå ned på musen flere gange. Uglen sad i en stor eg i kanten af marken. Vi skulle blot trække musen nogle få cm for at uglen hørte den og straks slog ned . Jeg kan derfor uden at lyve sige at jeg har haft hug af en natugle på spinnegrej !

I dalen ved Mostgård bæk havde jeg en meget speciel oplevelse med en natugle. Den havde et kuld unger i en stor rødel og var måske derfor lidt aggressiv. En sort og mørk aften, da jeg var på vej hjem fra søen, kom jeg forbi uglereden. Mens jeg gik blev min tophue pludselig slået af bagfra, mens jeg kunne mærke suset af uglevingerne. Det kunne absolut få de små nakkehår til at rejse sig - godt man ikke er mørkeræd !

En anden ugleart ved Hald Sø er skovhornuglen. Der er i gode år nok 4 -5 par søen rundt. Jeg har især mødt den i Mostgård Bæk dalen og ved bakkerne i den sydøstlige del af søen.

Den er på størrelse med natuglen, men mere slank. Navnet har den på grund af de 4 -5 cm lange fjerhorn ved øjnene.

Man hører den sjældent. Ved reden har den en ret dyb, men dæmpet hu-hu lyd. Men er ellers stille resten af året. Den måde man især opdager at der er skovhornugler i område er normalt i begyndelsen af juni. Her er ungerne fløjet fra reden og sidder lidt spredt i terrænet. Man hører deres uafbrudte kalden og tiggen om mad natten igennem - et gennemtrængende skrig. Næsten hver år er der et kuld unger i den sydøstlige del af søen, deres kalden høres tydeligt ud over hele sydenden af Hald Sø.

Forældrene har i den periode, hvor de fodrer ungerne meget travlt. Man kan derfor undertiden se at de starter jagten allerede før solnedgang og forsætter til langt efter solopgang. Skovhornuglen sidder ikke stille og venter på byttet som natuglen, de jager aktivt i en lav flugt over enge og marker.

Mostgård Bæk dalen og engene ved Dollerup bæk er 2 gode steder at opleve de jagende skovhornugler. De fanger stort set udelukkende mus.

Den sidste ugleart man med lidt held kan opleve ved Hald Sø er den store hornugle - Bubo bubo. Den er den største af Europas ugler. I ornitologkredse kaldes den for "den flyvende sovepose". Mange kender den sikkert fra fjernsynsudsendelsen "Dus med dyrene" med Poul Thomsen, hvor en stor hornugle sad i baggrunden.

Den har været helt udryddet i Danmark hvor den forsvandt i slutningen af 1800 tallet. I Norge og Sverige var den næsten udryddet. Jeg talte med en svensk skovfoged i slutningen af 1980erne. Han fortalte at Berguv - som den hedder deroppe, var blevet lige så sjælden som engle ! I både Sverige og Tyskland begyndte man at opdrætte dem i 1980erne og udsatte dem på de gamle ynglepladser. De har reden på jorden gerne på stejle klippesidder.

De nordtyske fugle spredte sig til Danmark i midten af 1980erne. I dag er der 30-50 par, alle i Jylland. I Danmark yngler de især i råstofgrave, hvor de kan finde en stejl skrænt. De er også begyndt at holde til i byerne. I år har et par ynglet på en nedlagt fabriksbygning midt i Ålborg, de jager især rotter og katte rundt i byens parker. Flere folk på vej hjem fra byens værtshuse har fået en ekstra dimension til deres brandert, når den kæmpestore fugl har passeret tæt forbi med en kat i fangerne !

Jeg mener ikke at de yngler i Hald Sø området, men enkelte fugle har siden midten af 1990ene holdt til ved søen i perioder. Især skrænterne på Inderøen har været foretrukne opholdssteder. Jeg har enkelte gange oplevet den når den 1 times tid efter solnedgang enten krydser søen eller jager. Det er noget der kan give panik i en blishøneflok eller en skarvkoloni. Den store hornugle kan tage bytte op til ræveunger og katte.

I en lille by ved Silkeborg klagede beboerne for nogle år siden over at alle deres katte var væk. Byen ligger tæt ved en gammel løvskov med mange stejle skrænter og ganske rigtigt, ved den store hornugles rede fandt jeg kattepelse nok til en pæn stor jakke. En ret sikker indikation på, at der er stor hornugle i et område er hvis man begynder at finde nogle "skindpunge" med pigge indvendigt. Det er skind fra pindsvin, den store hornugle har fanget.

Med lidt held kan man hører dens dybe ooh-ho eller finde dens store uglegylp på Inderøen.

Som lille dreng var jeg flere gange med en slægtning på kragejagt. På det tidspunkt var det lovligt at anvende den store hornugle som lokkefugl ved kragejagt. Uglepeter boede i en gammel overdækket hønsegård. Han var ligesom en hund helt klar over, når der var jagt på programmet og svævede ophidset rundt i hønsegården. Jagten foregik ved at Uglepeter blev sat på en stok i et levende hegn. Vi krøb i skjul tæt ved i en interimistisk grenhule. Når en flok krager kom forbi gav Uglepeter den store optræden med spredte vinger og anden sjov. Alle krager kom straks og moppede "den modbydelige store rovfugl". Uglepeter fik naturligvis en krage som belønning for sin indsats efter jagten.

Den lillebitte kirkeugle ynglede til op sidst 1980erne i Mostgård Bæk dalen, men er nu helt væk. Den kan endnu opleves især i den vestlige del af Hummelland. Den holder ofte til i smålandsbyerne og kan om aftenen ses fange regnorme og insekter på byens græsplæner.

Mosehornugle har jeg set et par gange i vinterhalvåret jage over engene ved Dollerup bæk. Den er her dog kun kortvarigt på træk.

En måneskinstur på Inderøen kan anbefales her engang hen i februar når natuglerne har godt gang i tuderiet.