Af Åge Ebbesen

Osmerus eperlanus eperlanus -smelt.

På jysk også kendt under navnet stinter, der kommer af det tyske navn stint.

Både i Norge og Sverige kaldes den nors. I Värmlands Län er nors „landskabsfisken". Alle län (amter) i Sverige har både landskabs fugle, fisk og blomster. Den er vidt udbredt i Värmland og findes i mange af de større søer hvor den har meget stor betydning for mængden og kvaliteten af rovfiskene. Hvis nogen af jer har prøvet dybdetrolingsfiskeriet på Vänernen vil i kende til den meget store betydning.

Smelten findes helt nede fra det nordlige Spanien og op til bunden af den Botniske Bugt. Smelt-familien er stor med flere vidt udbredte arter. Bl.a. er lodde kendt fra Grønland og Nordnorge.

I Danmark er smelten almindelig i mange jyske søer og brakvandsområder bl.a. Vadehavet, Ringkjøbing Fjord, Nissum Fjord, dele af Limfjorden, Mariager fjord, Randers Fjord, Haderslev Fjord og Flensborg Fjord. I søerne i Gudenå systemet, Skals å systemet og Karup å systemet er den almindelig forekommende. På øerne findes den i dag kun i Furesøen og Farum sø.

Smelten er vores mindste laksefisk, der da også har „fedtfinnen" som er laksefiskenes kendetegn. Den er blank og har et tydeligt kendetegn i form af en stærk lugt af rå agurk. Når aborre i gode smeltår jager stimerne i overfladen spredes der en umiskendelig lugt af agurk over søen.

Smelten findes i Danmark i både en ferskvandsform der normalt ikke bliver større end 13 cm og i en brakvandsform hvor der har været enkelte eksemplarer på op til knap 40 cm.

I Hald Sø har jeg en enkelt gang fundet en smelt på 18-19 cm i maven på en større søørred. I Hald Sø er de smelt der blevet klækket om foråret normalt 4-5 cm om efteråret. Året efter er de vokset til 7-9 cm . Det 3. år er de om efteråret 10-12 cm.

Smelten gyder om foråret i marts-april. De trækker i store stimer ind mod land nogle bestemte steder især i den østlige del af søen og lægger æg. Man kan efter solnedgang være heldig at se en af de store stimer når vandet er blankt. De ser ud som regn når de mange små fisk bryder vandoverfladen. En stor del trækker bl.a. op i den nedre del af Krobækken, Dollerup Bæk og Mostgård bæk og gyder. Det sker kun om natten, i dagtimerne trækker de fleste tilbage til søen.

En middelstor hun lægger op til 50.000 æg. De mange æg betyder at hvis der er held med klækningen og opvæksten vil der komme meget store mængder smelt. Æggeposen har en skal hvis yderste lag krænges om og hæfter til underlaget typisk sandkorn eller planter. Æggene klækkes i løbet af 1-5 uger afhængig af temperaturforholdene. Hvis der i klækningsperioden kommer større vandføringer i vandløbene vil æggene normalt blive ødelagt. Det er en af forklaringerne på de store svingninger der kan være i smeltbestandene. Når den nyudklækkede smelt yngel trækker ud i Hald Sø er det meget vigtigt at der er tilstrækkelig med føde i form af bl.a dafnier, vandlopper og krebsdyr. Hvis der ikke er tilstrækkelig med føde på det rigtige tidspunkt vil størstedelen af en årgang dø. Store bestande af rovfisk f.eks. sandart og aborre vil kunne æde så kraftigt af smeltstimerne at rovfiskene efterfølgende mangler føde og dermed begrænses i antal.

Der er muligvis en form for system i bestandsvingninger af smelt i Hald Sø. I 1991, 1995 og 1999 var år med meget store smeltforekomster. De gav alle tre år anledning til et særdeles godt aborre- og ørredfiskeri, 1999 var et særligt godt år hvor der var 3 store årgange. Hvis systemet passer skulle der i 2003 igen være et godt år ?

Smelten lever pelagisk ( frit svømmende ) og er derfor i en dyb sø som Hald Sø meget vigtig som fødefisk for både aborre, ørred, gedde og ål. Fuglearter som toppet lappedykker, skarv, stor skallesluger, måger og terner er også i nogen grad afhængig af smelten i Hald Sø. Man kan derfor roligt konkludere at smelten er den vigtigste fiskeart for økosystemet Hald Sø.

I bl.a. Skjern å, Storåen, Skals å og Gudenåen har jeg i perioden marts til maj oplevet store optræk af blanke havørreder der har fulgt gydetrækket af store smeltstimer. I 1999 var der både i Skjern å og Skals å et særdeles godt fiskeri. De havørreder man fangede var kuglerunde og proppet med smelt. Jeg har et par gange oplevet enorme smeltstimer i Gudenåen et par km opstrøms Frisenvold, hvor der i mange år har været en større gydeplads for smelt. Både havørreder, gedder, sandarter og aborre gik på æderov og gav i en uges tid anledning til et meget spændende og givtigt fiskeri..

At smelten er elsket som fødefisk har man bl.a. kunne opleve i AQUA i Silkeborg. Når de i gode smelt år har fået fat i en større mængde sættes de ud i bassinerne. Både ørred, gedde, aborre, sandart har klart smelt som livret. De æder, så længe der er smelt tilbage, ikke andre fødefisk.

Jeg vil afsløre et godt fisk fif til Hald Sø. Hvis du fanger en rovfisk ryster du den. De smelt der evt. falder ud (også helt opløste) placeres i grejæsken sammen med wobler, blink, jigg eller spinnere. Vent en 1/2 times tid og prøv efterfølgende at fiske med de „agurkelugtende" agn. En lille hvid jigg der har fået denne behandling er en uovertruffen aborreagn. Jeg har flere gange prøvet at fiske med to ens woblere hvor den ene havde lagt i en plastpose med en halv opløst smelt en times tid. Wobleren med „smeltlugt" gav hver gang en markant bedre fangst. Hvis du samtidig kan komme til at fiske i et område med „mågesjov" hvor aborre og søørred har jagtet smeltstimerne op i overfladen er der med stor sikkerhed fangstgaranti.

Jeg har selv prøvet at spise smelt flere gange. Den har en meget karakterfuld smag. Jeg synes den smager bedst hvis den grovrenses og steges i lidt olie til den er sprød. Drysses herefter med salt og serveres f.eks. med pasta og grøn salat. Der fanges endnu en del brakvandssmelt der eksporteres især til Sydeuropa. I Ringkjøbing fjord har der nogle år været fanget op til 55 tons smelt. I USA har man en slægtning til smelten der regnes som en fremragende spisefisk. Der har derfor nogle år været en eksport af brakvandssmelt fra Danmark til USA !