|
Ved
sydenden
af
Hald
Sø
står
kernen
i
iltningensanlæget
-
en
stor
termotank
med
flydende
ilt.
Via
ledninger
føres
ilten
ud
til
de
dybeste
steder
i
søen,
hvor
der
ligger
nogle
store
rammer
med
slanger
med
tusindvis
af
små
huller.
Herfra
pibler
ilten
som
bittesmå
 bobler
op
i
vandet.
Langt
det
meste
af
ilten
opløses
i
bundvandet
95%
af
ilten
er
opløst,
inden
den
når
overfladen.
Der
er
valgt
ren
ilt
og
ikke
atmosfærisk
luft,
fordi
kun
ca.
20%
af
luften
er
ilt.
De
resterende
80%
vil
ikke
gavne
søen,
men
tværtimod
gøre
skade
på
søens
fisk
ved
at
skabe
risiko
for
dykkersyge
hos
disse.
Resultaterne:
Algerne er langt færre. Allerede efter det første år med iltning blev søen
klarere. Nu kunne man igen se flere meter ned i søen. Planterne kunne vokse på
større vanddybder, og dyrene vendte tilbage til søens dybe dele. Den vigtige
dybvandsdansemyg bredte sig igen over store dele af søen.
Fra starten havde man håbet, at kunne nøjes med at give Hald Sø "kunstig
åndedræt" i ca.10 år. Det har vist sig at være for optimistisk, da søen i
sensommeren stadig har brug for ilt. Iltbehovet er dog faldet væsentligt, og
der iltes nu kun i perioden juli - oktober, hvor iltindholdet i bundvandet er
lavt.
Det er usikkert, hvor længe det endnu er nødvendigt at ilte Hald Sø. Forsøg
med at ilte mindre i nogle år har vist, at Viborg Amt i de kommende år skal
regne med at bruge ca.100 tons ilt om året for at sikre klart vand i søen
|
