Forside
Cammon garden
Bjørneklo
Vandpleje
Siden sidst
Sandart
Gydebanker
Naturoplevelser
Bølling Sø
Kunstig åndedræt
Barselsstue
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Undersøgelse af fiskebestanden i Hald Sø 2011

 


Information om fiskeundersøgelse i Hald Sø 2011

Naturstyrelsen Vestjylland undersøgte i august 2011 fiskebestanden i Hald Sø i henhold til det nationale overvågningsprogram hvilket betød at der blev fisket med 31 undersøgelses garn i forskellige dybdeintervaller. Derudover blev der foretaget en supplerende elfiske-undersøgelse med henblik på at undersøge antallet af fiskearter.

Følgende fiskearter blev registreret ved undersøgelsen:

3-pigget hundestejle, aborre, brasen, brasenskalle, gedde, hork, knude, skalle, smelt, søørred og ål.

Artssammensætningen er sammenlignelig med hvad tidligere undersøgelser også har vist. Fundet af hybriden, brasenskalle er ikke ualmindelig i danske søer.

Samlet vurdering:

I forhold til den seneste fiskeundersøgelse i 2005 har bestanden af især smelt været i fremgang. Endvidere er arten hork også blevet mere hyppig.

Aborrebestanden domineres af mellemstore aborre, hvilket vurderes at have medvirket til den nedgang som ses i skallebestanden sammenlignet med undersøgelsen i 2005.

Brasenbestanden er muligvis blevet mindsket i bestandsstørrelse, men består i højere grad af store individer som i meget lille grad reguleres af søens rovfisk.

I den nuværende undersøgelse er der fanget lidt flere gedder. Det behøver dog ikke være udtryk for en generel større geddebestand i søen i forhold til tidligere, da fangsten i undersøgelsesgarnene af gedde generelt varierer meget.


Naturstyrelsen • Rindumgårds Allé 3 • 6950 Ringkøbing
Tlf. 72 54 30 00 • Fax 33 32 22 01 • CVR 33157274 • EAN 5798000872370 • ves@nst.dk • www.nst.dk


Rovfiskenes betydning:

Samlet set vurderes rovfiskebestanden i 2011, at udgøre en større andel af den samlede fiskebestand end ved undersøgelsen i 2005. Fastholdes eller forbedres denne tendens yderligere vil det kunne bidrage til at forbedre søens miljøtilstand. Det er vigtigt, at søen huser en god bestand af primært større aborre, som kan nedspise brasen- og skalleynglen, så disse ikke opnår store bestande.

Med venlig hilsen

Mads Nedergaard
72543808
maned@nst.dk


 

Undersøgelse af fiskebestanden i Hald Sø 2005

Af Åge Ebbesen

Viborg amt har planlagt en undersøgelse af fiskebestanden i Hald Sø fra 22-26 august. Vi har derfor brug for ca. 4 frivillige hjælpere pr. dag. Arbejdet består i at hente og sætte garn, røgte net, måle og veje fisk.

Har du lyst til at få denne naturoplevelse hører vi gerne fra dig. Du kan melde dig til ved Åge Ebbesen – e-mail/tlf.:

Det er 3. gang at fiskebestanden undersøges i Hald Sø. Den er tidligere undersøgt i 1976 og i 1991. Ved undersøelsen i 1991 fandt man 11 arter: aborre, skalle, hork, smelt, gedde, rudskalle, ørred, brasen, knude, trepigget hundestejle og ål.

Aborrebestanden var dengang meget stor og udgjorde med ca. 38 % af den samlede fiskebestands biomasse den væsentligste art. Bestanden blev skønnet til at være ca. 42 tons, der var mange større aborre. Det er typisk at man i dybe og klarvandede søer har en stor bestand af aborre.

Bestanden af hork var også meget stor, de lever jo primært af at æde dansemyggelarver på barbunden i søen´s dybe dele. Skalle bestanden var relativ lille. Bestanden af brasen bestod af få men store eksemplarer. Smeltbestanden var lille, men det skyldes måske at ynglen er vanskelig at fange i garn. Ålebestanden var svær at vurdere på grund af dårlige iltforhold ved bunden i undersøgelsesperioden, men der var formodentlig en stor bestand. 

De resterende arter knude, rudskalle, ørred, gedde, 3-pigget hundestejle blev kun fanget i få eksemplarer.

Siden undersøgelsen har vi fra lystfiskerside kunne konstatere at geddebestanden er øget. Ørredbestanden har været stor i midten af 1990erne, men er nu faldet til et lavere niveau. Aborre bestanden har svinget en del, i foråret 2000 var der tilsyneladende fødemangel, så en meget stor del af bestanden døde. Aborrebestanden har de sidste par år tilsyneladende bestået af færre og mindre aborre. Vi har fået meldinger om enkelte fangster af sandart, regnbueørred og måske af suder. Der er rygter om at tyske lystfiskere har brugt levende maller som agnfisk og herefter udsat dem i søen – måske en skrøne ?  

En vurdering af en fiskebestand på grundlag af lystfiskerfangster er naturligvis meget usikker. Det bliver derfor spændende at se hvilket arter der findes i søen og specielt antal og størrelse på de enkelte arter.

                      Elfiskeriundersøgelse i Dollerup