Undersøgelser af lokale tilpasninger i ørredbestande.

Michael M. Hansen, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Ørreder og laks er opdelt i genetisk forskellige bestande, og uden tvivl kan bestandene være tilpasset de lokale miljøforhold. Vi ved imidlertid stadig kun lidt om, hvordan bestandene er tilpasset og hvad den genetiske baggrund er for dette. Derfor har Danmarks Fiskeriundersøgelser i samarbejde med Danmarks Center for Vildlaks startet et projekt, hvor ørreder fra fire forskellige bestande, Karup Å, Lilleåen ved Gudenåen, Hald Sø og en lille indespærret bestand, Norring Møllebæk, bliver opdrættet under helt ens miljøforhold. På denne måde vil vi kunne undersøge, hvordan bestandenes egenskaber adskiller sig, og vi vil kunne afgøre, hvor meget der skyldes arv og hvor meget der skyldes miljø.

Hvad ved vi om lokale tilpasninger?

Selv om vi efterhånden ved meget om, hvordan ørred er opdelt i genetisk forskellige bestande, ved vi stadig kun lidt om, hvordan bestandene er tilpasset deres hjemvandløb. Problemet er, at ørreder fra f.eks. Karup Å og Hald Sø godt kan se forskellige ud, men hvor meget skyldes egentlig arv og hvor meget skyldes miljøet? Hvis ørreder fra Karup Å gyder tidligere end ørreder fra Hald Sø, er der så tale om arvelige egenskaber, eller skyldes det blot forskelle i vandtemperatur, hvor en Karup Å ørred ville opføre sig som en Hald Sø ørred, hvis den var blevet sat ud og voksede op i søen? Er der tale om nedarvede forskelle, hvis ørreder fra Lilleåen gyder flere gange og i en tidligere alder end Karup Å ørreder? Hvad betyder det, når bestande bliver „indespærrede" ovenfor impassable spærringer? Bliver de tilpassede helt andre forhold, og er de dermed uegnede til at klare sig i andre dele af vandløbet samt i havet?

Nu er det jo ikke sådan, at man ikke overhovedet ved noget om lokale tilpasninger hos laksefisk. Vi ved, at fisk fra deciderede dambrugsstammer ikke er tilpasset livet under naturlige forhold, og derfor som oftest klarer sig dårligere end lokale vildfisk. Der findes også en del eksempler fra udlandet på lokale tilpasninger hos forskellige bestande af vildfisk. Som eksempler kan nævnes, at laks i hurtigtstrømmende vandløb har mere strømlinet kropsform og større hale end fisk fra langsomtstrømmende vandløb, hvilket er en tilpasning til forholdene i de lokale vandløb. Ligeledes er det vist, at stallingyngel vokser og udvikler sig bedst ved temperaturer, som svarer til dem, der findes i deres "hjemvande". Der findes andre tilsvarende resultater, men fælles for dem alle er, at de netop repræsenterer eksempler på lokale tilpasninger. Vi mangler mere systematisk og konkret viden om lokale tilpasninger.

Hvorfor er det vigtigt at vide noget om lokale tilpasninger?

Jo mere vi ved om, hvordan fiskene er tilpasset deres hjemvandløb, des bedre kan vi forvalte og passe på bestandene. Især kan vi passe bedre på, at vi igennem vores støtteopdræt ikke uforvarende kommer til at ændre på nogle egenskaber, som netop repræsenterer lokale tilpasninger. Betyder det for eksempel noget, hvis støtteopdræt baseret på elektrofiskede vildfisk primært bliver baseret på tidligt gydende fisk og ikke omfatter fisk, som gyder senere?

Det er også vigtigt at vide mere om lokale tilpasninger, når man forsøger at genetablere bestande i vandløb, hvor de oprindelige bestande er udryddede. På Sjælland udsættes der nu ørreder af vildfiskeafstamning fra enten de sjællandske Flads Å og Mern Å eller fra østjyske vandløb, i stedet for tidligere udsætninger af ørred fra dambrugsstammer. Hvis vi vidste mere om lokale tilpasninger og de specifikke egenskaber hos fiskene fra de bestande, som bruges til udsætninger, kunne udsætningerne gøres endnu mere målrettede. Ud over de enkelte oprindelige bestande af sjællandske ørreder, vi allerede har identificeret, er det endvidere muligt, at der findes rester af oprindelige bestande af bækørreder i indespærrede tilløb. Spørgsmålet er, om de kan bruges til at genetablere bestande i resten af vandløbssystemet? Er sådanne bestande tilpasset helt andre forhold, da de jo gennem generationer har været afskåret fra en livscyklus som havørreder?

Endelig er der det mere generelle spørgsmål om, hvordan ørredbestandene kan omstille sig, når miljøet ændres. Den globale opvarmning vil sandsynligvis betyde at vi får mildere vintre og større ekstremer i sommertemperaturer, og det vil derfor være vigtigt at vide, om ørrederne kan tilpasse sig de forhøjede temperaturer, både i forbindelse med klækning om vinteren og det tidlige forår og i forbindelse med høje sommertemperaturer.

Common garden forsøg For at undersøge lokale tilpas-ninger i ørred-bestande, har DFU i samarbejde med Danmarks Center for Vildlaks - hvor Søren Thomassen er ankermand - startet et såkaldt "common garden" forsøg.                                    "common garden" betyder "fælles have", og ideen er netop at opdrætte ørred fra forskellige bestande under helt ens forhold i det samme opdræts-anlæg.                                  Dermed kan vi skelne imellem, hvilke af fiskenes egenskaber der skyldes arv, og hvilke der skyldes miljø.

Der er imidlertid det problem, at fiskene bærer en del af deres „mors miljø" med sig i form af blommesækken. Æg kan variere betydeligt i størrelse, og ofte har en stor hun større æg end en mindre hun. Dette behøver overhovedet ikke at have noget med genetik at gøre, men det kan have stor betydning for f.eks. ynglens vækst. Vi beregner derfor udelukkende arvelighed baseret på hannerne. I praksis foregår det ved, at hver han krydses med flere forskellige hunner, og ud fra hvor meget halvsøskende „ligner hinanden" (dvs. baseret på en masse statistik) kan man beregne arveligheden for de egenskaber, man er interesseret i.

Der skal sættes adskillige kryds op for hver bestand, og i praksis er det umuligt at håndtere mere end i alt fire ørredbestande. Der har derfor måttet sluges en del kameler og gås meget på kompromis, før vi bestemte os for at undersøge de følgende bestande:

Karup Å (hav/bækørredbestand), Lilleåen (Gudenåsystemet; hav/bækørredbestand) Hald Sø (Gudenåsystemet; søørredbestand) Norring Møllebæk (Gudenåsystemet; bækørredbestand ovenfor impassabel spærring).

Med disse bestande har vi nogle miljømæssigt meget forskellige bestande med i projektet. Samtidig er det en stor fordel, at tre af bestandene er fra Gudenåsystemet, og at to af bestandene, Hald Sø og Norring Møllebæk, har været afskåret fra selve Gudenåen i mange år. Dermed kan vi undersøge, over hvor lang en tidshorisont lokal tilpasning kan foregå. I skrivende stund (2. januar 2005) har vi fået indsamlet fisk fra Norring Møllebæk, Lilleåen, Karup Å samt nogle få ørreder fra Hald Sø, hvor hovedparten af gydningen forventes at foregå meget sent. Alle kryds med Norring Møllebæk og Lilleå -fisk er blevet lavet, og nogle af Karup Å -fiskene er også blevet strøget, mens de fleste dog endnu ikke er modne.

I den første fase af forsøget fordeles æggene fra hver hun i tre puljer, som klækkes ved tre forskellige temperaturer, 2, 5 og 8 grader celsius. Vi vil så måle en række egenskaber i den spæde yngel, såsom overlevelse, klækningstidspunkt og vækst, og vi vil kunne se, om nogle af bestandene er bedre egnede til at klare f.eks. den høje temperatur på 8 grader.