Vandplejeudvalget - siden sidst

Med rimelig indsat kan man endnu fange en pandefuld ål en god sommeraften på Hald Sø.
Aborrefiskeriet har i 2001 ikke været godt. Manglen på smelt i 2000-2001 har tilsyneladende reduceret bestanden af større aborre. Til gengæld har der været nogle utrolig store stimer af aborreyngel.
Aborreyngel ædes normalt af - aborre. De meget store stimer aborreyngel indikere at bestanden af større aborre i 2001 var lille. Bestanden af smelt ser i øjeblikket ud til at være på vej op. Der er derfor gode muligheder for en stor bestand af større aborre om få år.

Der har til gengæld været et udmærket geddefiskeri. Der er fanget pænt med gedder op til 9 kg, de fleste genudsættes dog. En enkelte 9 kg gedde fra den nordligste del af søen er tilsyneladende fanget 3 gange ! Jeg har fået oplysninger om at der er fanget ca. 100 gedder i alt de fleste på 2-4 kg. I betragtning af at gedden for få år siden var en sjælden fisk i Hald Sø, er det mange. I takt med at søen bliver mere klar og dermed får en større udbredelse af vandplanter vil geddebestanden øges.

Søørred fiskeriet var som aborrefiskeriet også præget af manglen på smelt. Der er fanget relativ få ørred i beskedne størrelser. Jeg har fået oplysninger om ca. 100 hjembragte søørreder med en snitstørrelse på 45-47 cm, der har kun været få større fisk op til 60-65 cm.
Der har været en meget lille opgang af gydefisk. Vi har optalt 187 gydebanker i vandløbene mod normalt ca. 350. Søørrederne har desuden været usædvanlig sent oppe at gyde. De fleste fisk gyder normalt fra ca. 20. december til 10. januar. I år kom det store træk først i februar. Frem til begyndelsen af marts var der forsat en del fisk på leg. Den kommende sæson vil derfor formodentlig give få fisk. De fleste vil på grund af den meget sene leg være farvet og i dårlig kondition til hen i maj måned. Det er de naturlige svingninger man vil kunne forvente i en vildfiskebestand.
Det positive er at der har været gydet i alle vandløb, så bestanden er også sikret næste år. De meget store vandføringer i februar har betydet, at der bl.a. i Mostgård bæk har været større ørreder helt oppe at gyde i den øvre del af bækken.
Bestanden af søørred i Vedsø er efterhånden oppe i et større antal . I den øvre del af Non Mølle å har man kunne se en del fisk på leg. Flere af dem har været 80-85 cm.
Danmarks Fiskeriundersøgelser ( DFU ) er i gang med at lave en ny udsætningsplan for hele Gudenå systemet. I september måned skal der elfiskes i tilløbene til Hald Sø. Jeg er særligt spændt på at se elfiskeresultatet for den øvre del af Mostgård Bæk, hvor der har været god gydning de senere år. Desuden er det også interessant og se resultatet for den øvre del af Non Mølle å.

Okkerdammen i den øvre del af Mostgård Bæk er nu groet godt til og giver en synlig tilbageholdelse af okker. Selv på strækningen opstrøms okkerdammen, der er en kedelig lige kanal med sandbund og meget okker, har jeg set enkelte mindre ørreder. På strækningen nedenfor okkerdammen ses en del småørreder.
DFU har i 2001 lavet en undersøgelse af hvor mange små ørredhanner der befrugter store ørredhunner i den øvre del af Dollerup Bæk.
Jeg har i 2001 brugt adskillige timer på naturpleje af vandløbene, det har knebet noget med medhjælpere. Der har som sædvanligt været en del drengedæmninger og større nedfaldne grene, der har spærret for opgang i de små vandløb.
Flere strækninger gror helt til i løbet af sommerhalvåret. F.eks. var de nederste 2-300 m af Gjeldbækken helt groet til. I 2001 var der meget få og små gydebanker i Gjelbækken, det skyldes sandsynligvis, at de ikke har kunne passere den tilgroede strækning i den nedre del af vandløbet. Her i 2002 ser det noget bedre ud, efter at der igen er skåret en smal rende hvor de kan trække igennem.

De fleste af de strækninger hvor der er behov for pleje er tidligere hårdt regulerede strækninger, hvor vandløbet endnu ikke er vendt helt tilbage til naturtilstand. Der er desuden flere strækninger med vandplanten brøndkarse, der er en indført ikke hjemhørende art. Brøndkarsen gror i perioden juli-oktober voldsomt og dækker hele vandløbet. Det virker næsten som hvis man havde lagt sort plastik ud over vandløbet. Der er stort set ingen vandløbsinsekter eller ørred. Det er derfor nødvendigt at pleje vandløbet ved en meget skånsom grødeskæring. Uden pleje af vandløbene ville bestanden af søørred formodentlig falde med 25-30 % i Hald Sø. Efterhånden som vandløbene vender tilbage til naturtilstanden vil behovet for pleje falde.
Når i til foråret kommer ud på søen vil i nede ved Bisballe Bæk kunne se at det lokale Statsskovdistriktet har ryddet en flot bakkekam. Det er tanken at området ved Bisballe bæk skal afgræsses med kreaturer.

På hedebakkerne ved Ravnsbjerg har der allerede i en periode gået får og græsset. Det begynder nu at give nogle fine udsigter oppe fra bakkerne. Også et projekt vi kan takke det lokale Statsskovdistrikt for.
Der er jo desværre sket nogle meget kraftige besparelser på den nye finanslov. Det betyder at skovdistriktets aktivitet på naturplejeområdet, tilskud til vandløbsrestaurering og anden naturpleje m.v. er meget kraftig beskåret eller helt forsvundet.