Information

 

                                                                         

                                                                20. april 2006 

Undersøgelse af søørredebestanden i Hald Sø og dens tilløb
 

Af Åge Ebbesen

Hald Sø´s Bådelaug har bedt Danmarks Fiskeriundersøgelse om at undersøge den markante tilbagegang i bestanden af søørred.

Danmarks Fiskeriundersøgelser har været positivt overfor dette, men har ikke kunne skaffe midler til radiomærkning af smolt. Bådelauget har derfor bedt skovdistriktet og Viborg amt om et tilskud til undersøgelsen, desuden har bestyrelsen besluttet at bidrage med de 5.000 kr. der manglede op til de 30.000 kr.

Desværre har undersøgelsen ikke kunne gennemføres i 2006 af tekniske årsager. Vi forsøger igen i 2007.

 
 

Denne ansøgning blev sendt til skovdistriktet og Viborg amt:                           

 

Undersøgelse af søørredebestanden i Hald Sø og dens tilløb

 
 
Gydebankerne i tilløbene til Hald Sø er optalt systematisk siden 1984. I perioden fra 1984 -1988 blev der kun optalt gydebanker i Krobækken,
Gjelbækken, Bisballe bæk, 2 mindre tilløb til Dollerup bæk og Kapeldalen.
Der blev totalt optalt fra 19 - 32 gydebanker.
Der var ingen eller meget begrænset gydeaktivitet på de øvrige strækninger.
Fra 1989 blev samtlige strækninger i alle tilløbene optalt.

Optællingen er foregået ved at vandløbene gennemgåes medio december, januar og februar. Alle gydebanker tælles kun som en, uanset om den har været brugt en eller flere gange. Gydebankerne ses tydeligt som lyse små banker med et slaghul foran.

De sidste ca. 4 år har der været gydning til langt hen i marts - måske pga. klimaændringer, der er derfor også sket  en optælling i marts.

Antallet af gydebanker er et indirekte  mål  for bestanden af større ørreder.

Mange gydebanker i vandløbene har da også efterfølgende vist sig at give fangst af mange større ørreder ude i søen.

 

   Søørred 55 cm i Dollerup Bæk.
 

       Registrering af gydebanker i tilløb til Hald Sø:
 

År      Dollerup     bæksystem Mostgård Bæk Gjeldbækken Krobækken Kapeldalen m.fl. Total
1989 47 0 0 10 3 60
1990 52 1 14 11 4 82
1991 49 4 1 6 2 62
1992 62 17 14 10 4 107
1993 104 55 36 12 2 209
1994 202 116 56 10 0 384
1995 200 124 56 11 5 396
1996 144 206 44 14 4 412
1997 170 137 38 10 4 359
1998 152 110 48 13 0 323
1999 186 128 41 9 2 366
2000 148 56 14 10 2 230
2001 117 106 22 14 2 261
2002 68 84 27 2 2 183
2003 88 92 29 2 2 213
2004 103 98 26 4 2 233
2005 65 70 18 2 2 157
2006 45 56 8 0 0 109

Som det ses af tabellen har der været foruroligende få søørreder på leg denne vinter. Faldet er væsentligt større end standartoptællingen i tabellen viser. En gydebanke tæller kun som 1 uanset om adskillige større fisk har gydet gentagende gange i den samme banke, eller det kun er en mindre ørreder der har anvendt gydebanken. Det er for at sikre en ensartet standartoptælling.

I vinteren 2005/2006 har der kun på nogle få banker i Dollerup Mølle bæk været konstateret flere gydende fisk. På alle øvrige vandløbsstrækninger er der kun konstateret få gydende fisk. I de små vandløb og i de øvre dele af de større vandløb har der været ingen eller meget få fisk på leg.

I "mands minde" har der altid været opgangsfisk i Krobækken, Bisballe bæk og Kapeldalen også da bestanden var helt i bund i 1970 og 1980erne. Dette betyder at den samlede søørredebestand er meget lille og at opgangsfisk er helt forsvundet fra vandløb hvor der har været igennem en meget lang årrække.  

Ændringer de seneste 4-5 år:

Hovedtrækket af søørreder gyder ca. 6 uger senere. Måske på grund af højere efterårs/vintertemperatur i søen. Det betyder muligvis at antallet af 2 års smolt er steget (antallet af 1 års smolt er faldet) og dermed er det samlede udtræk af smolt faldet væsentligt.                                     Antallet af prædatorer er øget, et forhold der betyder at væsentligt færre smolt overlever. Samlet betyder det at væsentlig færre søørreder når fangstbar størrelse.

Der er kommet en skarvkoloni, antallet er gradvist øget de senest år.

Vandplanterne har danne tætte bevoksninger mange steder bl.a. i de områder hvor smoltstimerne færdes. Her trives gedde og større aborre. Netop i maj og begyndelsen af juni står de i samme område hvor smolten færdes. Søen er blevet mere klarvandet og giver dermed bedre jagtmuligheder for gedde og aborre.

Det eneste vi måske kan regulere er forbedrede opgangsmuligheder ved Dollerup Mølledam og skarvbestanden. Ellers må vi håbe på at søørederne tilpasser sig genetisk til de ændrede forhold.
 
Hald Sø´s Bådelaug har bedt Danmarks Fiskeriundersøgelser om at undersøge dette forhold nærmere. Kontaktperson Finn Sivebæk, D.F. har oplyst at man gerne foretager en undersøgelse. Man kan stille mandetimer og grej til rådighed. En del af undersøgelsen vil være at mærke smolt lige før udtrækket sidst i april og følge dem med lytteposter. Dette kan bl.a. dokumentere om prædation af enten skarv eller gedde og større aborre har en væsentlig betydning. Denne undersøgelse kræver en mærkning af fiskene. Samlet pris minimum 30.000 kr. Dette beløb har D.F. desværre ikke. Hald Sø´s Bådelaug har derfor bedt Viborg Amt og hermed også Fussingø Statsskovdistrikt om der er mulighed for at dække denne udgift. Hald Sø´s Bådelaug vil antagelig kunne bidrage med et mindre beløb.
 
Vi håber at distriktet vil se positivt på denne henvendelse.
 
Med venlig hilsen
 
Hald Sø´s Bådelaug
Åge Ebbesen
Ellevej 18
7442 Engesvang
 
Tlf. 86 86 41 05
 
 
Både Fussingø statsskovdistrikt og Viborg Amt var meget positive og gav tilsagn om at støtte undersøgelsen - mange tak for det.
 
Anders Koed, Danmarks Fiskeriundersøgelser har meddelt følgende:
 
"Det ser skidt ud for gennemførelse af projektet i år. Jeg har fået svar fra
leverandøren at radiosendere. Selv efter betydeligt pres kan de først levere
sidst i maj. Jeg vil foreslå, at vi stiler efter at gennemføre projektet i
foråret 2007."
 
Hald Sø´s Bådelaug kan tilslutte sig dette, da en mærkning af smolt sidst i maj efter vores opfattelse ikke vil give en repræsentativ undersøgelse.
 
Vi forsøger derfor at få en undersøgelse gennemført i 2007.

 

                                                                                                   3. april 2006

Referat af Hald sø´s generalforsamling d. 14. marts 2006

                                                                              20. januar 2006

 "Barselsstue for sø-ørreder" Artikel fra Viborg Stifts Folkeblad

                                                                              18. januar 2006

 Pressemeddelelse: Fosforindholdet i Hald Sø det laveste i 20 år

                                                                                 2. januar 2006

Viborg kommune har fra 2005 overtaget naturplejen af Gjeldbækken og den nedre del af Dollerup Bæk. Det er i gode hænder ved kommunes åmand Per Madsen.

 
Der er her ved juletid udlagt grus til glæde for bl.a. søørrederne ved broen over Gjeldbækken.

                  

Viborg Stifts Folkeblad laver en artikel om grusudlægningen og vandløbene ved Hald Sø. Den kommer i nær fremtid.

 

Åge Ebbesen

 

                                                                         28. august 2005

TV/Midt-Vest  Naturriget

Tv/Midt-Vest optog under fiskeundersøgelsen den 23. august. De besøgte desuden omløbsstryget ved Mostgård Bæk.

Udsendelsen blev sendt den 27. september, der er mulighed for at se eller gense udsendelsen på nedenstående link.

http://www.tvmidtvest.dk/sw304.asp

Åge Ebbesen

 

                                                                             28. august 2005

Fiskeundersøgelse

        

Viborg Amt har i uge 34 gennemført en fiskeundersøgelse. Hald Sø´s Bådelaug stillede med frivillige hjælpere. Der blev sat garn med forskellige maskestørrelse i forskellige dybder. Der blev elfisket under land.

Der var en fangst vægtmæssigt bestående af ca. 80% aborre i alle størrelser, mange hork, skalle, trepigget hundestejle, smelt, brasen, knude, gedde, ål, søørrede. Der blev ikke fanget rudskalle, regnbueørred eller sude som vi ved findes i søen.

Undersøgelsen afrapporteres i begyndelsen af 2006.

Åge Ebbesen

(Se også Poul Gerstrøm´s billedreportage fra fiskeundersøgelsen)

 

                                                                              28. august 2005

Hald Udvalget - Kapeldalen

I fredningskendelsen for Hald Sø fredningen er der bestemt, at der etableres et plejeudvalg bestående af lodsejere samt repræsentanter for stat, amt og kommune. Udvalget følger løbende udviklingen i fredningsområdet, og der var 25. august møde i udvalget samt markvandring på arealerne ved Kapeldalen.

Af interesse for Bådelauget kan nævnes, at det er foreslået i plejeplanen for Kapeldalen, at bevoksningen af birk og rødel på den nederste strækning af bækken, bliver bevaret for at skygge for vandløbet. Det er på nuværende tidspunkt usikkert om der er økonomi til at fjerne den bræmme af rødel, som står i kanten af søen, og som forhindre det flotte kuperede terræn i at blive set fra sø-siden.

Det blev endvidere foreslået, at når der ryddes betydelige arealer for nåletræer, skal der etableres egekrat op mod Vejlevej som støjværn.

De enkelte plejeplaner for alle delområder i hele fredningen, bliver lagt på nettet i løbet af kort tid.

Poul G. Jensen                                                                                            (suppleant i plejeudvalget)

 

                                                                              10. august 2005

Vi har modtaget følgende brev i dag fra Danmarks fiskeriundersøgelse:

"Vedr. åleudsætning i 2005

Foreningen har tidligere været stillet i udsigt at der ville komme ål til udsætning i løbet af sommeren. Vi må desværre meddele at det i år ikke er muligt at imødekomme foreningens ønske. Det skyldes at flere leverandører ikke er blevet godkendt af de veterinære myndigheder."

Åge Ebbesen

 

                                                                                   9. JULI 2005

Mindeord

Den 2. juli 2005 mistede Hald Sø endnu en af sine "gamle kæmper". Knud Hansen blev kun 73 år, men han nåede at fiske på Hald Sø i næsten 50 år. I flere år var han også i bestyrelsen for Bådelauget, hvor han bla. med sin faglige dygtighed, som tømrer gjorde et stort stykke arbejde i form af restaureríngen af Humlehuset, samtidig med at han aktivt deltog i de mange ting, der dengang blev lavet i alle tilløbene for at forbedre gyde-og opvægstmulighederne for søørreder.

Ligesom sin mangeårige fiskekammerat og gode ven Bjarne Vendelbo, var Knud ikke en mand af store ord. Ikke sådan at Knud ikke ville snakke med nogen - det ville han gerne - men han søgte ikke hen, hvor der lå flest både, når han var på søen. Han ville helst opleve Hald Sø og dens omgivelser i fred og ro sammen med sine fine gamle engelske splitcanestænger og sin næsten aldrig kolde pibe. Fisk fangede han også, men det var ikke noget han skiltede meget med - det forbød hans ydmyghed og respekt for fiskene ham. Mange moderne lystfiskere kunne lære meget af hans holdninger til naturen.

I 1989 blev der fanget en stor flot søørred i Hald Sø. Fangeren fik et meget sensationspræget fiskeblad til at skrive detaljeret om fangsten og bringe billede af den fine fisk. Det syntes Knud ikke specielt godt om, men det var ikke noget han sagde direkte. På sin helt specielle godmodige ironiske måde - som han til fuldkommenhed beherskede i alle sammenhænge - skrev han derimod et indlæg til Bådelaugets blad, som samtidig sagde en hel del om hans forhold til Hald Sø og fiskene derude.

Æret være Knud´s minde. JK.

 

 

Agurketid.   Af Knud Hansen   

     

Jeg var forleden på søen og hørte pludseligt: "Du lærer det aldrig, vi spiser ikke blikplader". I hast kom mit isenkram indenbords, for bag båden stod Henrivia, en ældre ørreddame af den gamle skole. Tækkelig viste hun kun spidsen af rygfinnen, medens hun fortsatte: "Du er alt for fintfølende, tag skridtet fuldt ud og brug skalle naturel". Jeg var lidt overrasket, ikke fordi hun ville snakke, men emnet! Så jeg kunne ikke finde på andet end: "Du holder dig godt efter alle de år". Små ringe om finnespidsen viste, at den snak bekom hende vel. Jeg fandt madpakken frem.

 "Vil du have en bid med?" -  "Ja tak, hvis du har et stykke med agurk uden krogsæt" - "Jeg bruger kun krogsæt i søen, men hvorfor agurk?"  -  "Det smager så dejligt af smelt". Store dønninger viste, at hun spiste, og jeg stoppede imedens piben og forsøgte at holde samtalen i gang, for med flere hundrede år på halen ved hun bedre besked med søen end mange modeblade. Hun fortsatte imidlertid selv: "For få år siden var vi næsten udryddet, og nu gør I meget for at vi skal overleve, nedlægger dambrug, laver omkørsler til nye gydepladser og smoltificeringsområder, samt giver os kunstig åndedræt, når søen er værst..........                                                

Knud Hansen & Bjarne Vendelbo

Her måtte jeg bryde ind, for hun var i sin iver ved at sluge for meget overfaldevand. "Jamen er det da ikke i orden, at vi gør noget for jer?"  -  "Jo da, og tak for det, ellers havde vi ikke mødtes, men er det ikke lidt ulogisk allerede nu at avertere med, hvor og hvordan vi fanges? Lige nu mangler vi en god stime til de nye områder ved Pedersdal, og jeg ved da, at min fætter fra Vranum Nedre hellere vil til Pedersdal end i et fiskeblad". Jeg ville have svaret, at selv Halford går ikke hjem ad en sidegade, når han har fanget en stor fisk, men en pludselig nordenvind gav mig nok at gøre med båd og årer, og er der noget Henrivia ikke kan lide, er det for megen "blæst" om sig selv og søen. En skæv hilsen med halen, og hun var væk.

 

                                                                                                                         2002      

Mindeord.

En af Hald Sø´s Bådelaugs medstiftere og mangeårigt bestyrelsesmedlem, Bjarne Vendelbo, er efter lang og svær sygdom død. Bjarne var ikke en mand af store ord og voldsomme armbevægelser, men for dem der gav sig tid til at lytte til ham, var der meget at hente. Ikke mindst i forhold til hans store indsigt i den natur han elskede at færdes i, men også hans store menneskekundskab kunne man lære meget af. Han havde en sjælden evne til at iagttage og glæde sig over selv de allermindste ting i samspillet ude i naturen. Desuden var han god til at skrive om det, så mange andre også kunne få glæde af det. F.eks. har hans mange indlæg her i Bådelaugets blad i høj grad været med til at gøre det læseværdigt; uanset om det var artikler af faglig karakter, eller det var naturoplevelser og mennesker han beskrev.

Bjarne kom også på mange andre måder til at sætte sit præg på Hald Sø´s Bådelaug, og det arbejde foreningen gennem tiden har lavet for at forbedre forholdene i og ved Hald Sø. Det kunne dog til tider være svært fuldt ud at leve op til den ægte og uforfalskede ydmyghed, han mente naturen skulle behandles med. F.eks. accepterede han aldrig helt, at vi ikke fik den kunstige opstemning ved Dollerup Mølle fjernet og genskabt bækkens oprindelige forløb.

Bjarne var lystfisker hele sit liv, og ikke mindst Hald Sø stod hans hjerte nært. Men det var bestemt ikke kun fiskene han interesserede sig for. Han vidste også utrolig meget om den øvrige danske flora og fauna. Han kendte fuglene på deres stemmer og deres udseende, og han kunne både de danske og de latinske navne på en meget stor del af dem. Når en af vi andre „gættede" forkert på en fugl, vi enten så eller hørte, resulterede det ofte i en ironisk og humoristisk „irettesættelse". På samme måde kunne man få en „påtale", når man misbrugte det danske sprog, som han også interesserede sig meget for. Ikke ret mange vidste mere om det end ham - uanset om det var det skrevne eller det talte - og der kunne såmænd skrives en hel bog om Bjarne Vendelbo.

Ovenstående siger da også kun meget lidt om Bjarne, for „han var ikke en af dem, der gik tolv på dusinet af" - som han selv udtrykte sig om andre personligheder.

 

Æret være Bjarnes minde. JK.

 

februar 2005

Kort nyt                                                                           

Dansk Fiskeri Undersøgelser har denne vinter elfisket flere gange i søen´s tilløb, for at fange ialt 32 søørreder, både helt små og store fisk. De skal bruges til et forsøg, hvor man undersøger "genetiske egenskaber" Der vil senere komme en artikel, som fortæller nærmere om forsøget.      

Vi har ansøgt om udsætning af ål i 2005 og forventer at udsætte småål i juni/juli måned.

Vi har haft en brevveksling med Viborg Amt om eventuelle bivirkninger ved iltning, i form af bl.a. væsentligt færre klækkende dansemyg af arten "Chironomus anthracinus". Brevvekslingen er foreløbigt afsluttet med at vi følger klækningen i foråret 2005. Vi vil ved generalforsamlingen i bladet og her fortælle mere om dette.

Viborg Amt har planlagt en større undersøgelse af fiskebestanden i Hald Sø i 2005.

Vi har haft møde med Viborg kommune om naturpleje af vandløbene. I bådelauget kniber det med unge fysisk aktive medlemmer (under efterlønsalderen!) så vi har aftalt at Viborg kommune fra 2005 naturplejer de kommunale strækninger i Dollerup bæk og Gjeldbækken. Viborg kommune har en meget faglig dygtig åmand - Per Madsen - som vi er helt trygge ved at overlade naturplejen af vandløbene til. Vi arbejder desuden for, at flere af vandløbene på længere sigt bliver kommunale, så vi kan fremtidssikre en naturpleje af vandløbene og dermed opretholde en god søørredbestand.

Bådene vil blive lagt i søen i løbet af marts måned - når vejrforholdene tillader det.

Åge Ebbesen

Nye Nøgler

I sommer har vi fået alle vores låse lagt om.

De som har "gamle" nøgler kan få dem byttet ved henvendelse til kassereren.

Det gælder både nøgler til Humlehuset og foreningsbådene.

Bestyrelsen
 

Skriv din egen fiskehistorie

 

Hvor brave fiskere kommer sammen, trives vovede skrøner side om side med fine, poetiske beretninger om fiskeri og dets væsen.

Hald Sø’s Bådelaug opfordrer vore læsere til at give deres oplevelser videre til alle vore medlemmer.

Hvis du får taget dig sammen til at skrive en historie, sender du den til kassereren gerne med billeder.

 

Kaj Vestergaard

 

  

2003

25 års jubilæum                                                                                   

I 1978 blev det af den daværende bestyrelse besluttet, at Hald Sø‘s Bådelaug skulle forsøge sig med udgivelse af et klubblad. Der var på generalforsamlingen ytret ønske om mere information til medlemmerne i løbet af året.

Allerede i det første blad, som udkom i oktober 1978, efterlyste bestyrelsen indlæg fra medlemmerne og et navn til klubbladet. Det er siden blevet gentaget mange gange, men det er generelt svært at få nogen til at skrive i klubblade. Det skal dog siges, at der i Bådelaugets blad har været bragt mange og gode indlæg fra medlemmer, som har haft en god oplevelse på søen eller et eller andet, de gerne ville dele med andre, og en hel del heraf kunne sagtens udgives igen - det er det bestemt værdigt til.

Bladet har altid været en blanding af sagligt / fagligt stof - „tørt stof", som afdøde Bjarne Vendelbo udtrykte det - og ting af mere underholdende og oplysende art. Bjarne bidrog selv med begge dele og både hans underfundige og hans lærerige indlæg vil blive husket af mange. En del af disse indlæg kunne sagtens bringes igen - til glæde for både nye og gamle medlemmer.

Bladet laves i dag på betydelig mere avanceret udstyr end for 25 år siden, hvor vi sad ved en gammel rejseskrivemaskine og skrev det hele, for derefter at få det fotokopieret forskellige steder, hvor vi kendte nogen. De første år forsøgte vi at få 3- 4 blade ud om året. Når det kneb med stof, blev antallet af sider reduceret, og da vi engang udgav et blad med kun 4 sider, spurgte den daværende skovrider Grausholt om ikke det var en „let sommerudgave", vi der havde lavet.

Efterhånden er det blevet almindeligt med 2 udgivelser om året - ikke kun på grund af manglende stof, men også af økonomiske grunde - portoen er efterhånden blevet en meget stor del af den samlede udgift til bladet. Der er dog ingen tvivl om, at bladet er et vigtigt bindeled mellem forening og medlemmer, selvom det ikke er mange direkte tilkendegivelser, der kommer. Alligevel bør det fortsat udgives - også selvom det er et stort arbejde.

Tillykke med de første 25 år.

Jørn Kristensen