|
Af
Jens
Frydendal,
Naturskolen
ved
Hald
En morgen da jeg med en
skoleklasse kom ned ad trapperne til søbredden, sad der en mand og fiskede. Vi
spurgte ham, om han fangede noget. -Et ret intelligent spørgsmål til en fisker,
men hvad skal man ellers spørge den slags folk om? Næ, han havde nu ikke fanget
noget - ikke endnu i al fald, men han sad netop og medede efter en hel speciel
fisk - en ørred som de kaldte ”Krogknækkeren”. Sådan hed den fordi den havde for
vane at tage krogen i gabet og knække den, sutte ormen af og spytte resten ud.
Nu havde han imidlertid fået en specialhærdet krog, så nu regnede han med at
kunne tage den.
Vi
kikkede
lidt
på
den
gode
fisker
og
på
hinanden,
og
besluttede
at
gå
videre,
da
vi
regnede
ham
for
at
være
fuld
af
løgn,
men
ligesom
vi
skulle
til
at
gå,
rykkede
det
gevaldigt
i
snøren
så
proppen
hoppede
op
og
ned.
Han
halede
straks
ind,
og
saftsusme
om
det
ikke
var
”Krogknækkeren”
der
havde
været
der.
Der
hang
kun
en
halv
krog
i
enden
af
snøren
-
resten
var
væk!
Jørn
Birkeholm,
som
var
med
på
turen,
mente
godt
det
kunne
passe,
for
han
havde
også
hørt
om
en
anden
underlig
fisk
i
søen.
Det
var
en
gedde,
som
de
kaldte
for
”Manddræberen”
Den
havde
engang
ædt
den
gamle
bager
fra
Skelhøje......
hans
gravhund.
Det
var
en
søndag
eftermiddag,
hvor
de
gik
tur
langs
søbredden.
Hunden
ville
lige
have
en
slurk
vand.
Den
var
vel
blevet
tør
i
halsen
af
lugten
i
bageriet,
så
den
gik
ned
til
bredden,
og
begyndte
på
gravhundevis
at
lappe
vand
i
sig.
Da
lød
et
gevaldigt
plask
og
gedden
kom
halvvejs
op
på
bredden,
snappede
gravhunden
og
forsvandt
i
dybet
med
hele
herligheden.
Det
eneste
man
fandt
var
en
lille
stump
af
halen,
der
drev
i
land
omme
ved
Skytteholmen!
******
Selv
har
jeg
med
egne
øjne
set
en
havfrue
svømme
omkring
i
Krobugten.
Det
var
en
aften,
jeg
var
ude
at
sætte
net.
Naturskolen
har
specialtilladelse
til
at
sætte
net
i
søen,
for
at
kunne
trække
et
passende
kvantum
brasner
og
andet
godt
op
til
de
skoleklasser,
der
har
lyst
til
at
arbejde
med
den
slags
ting.
Det
er
der
heldigvis
mange
der
har.
Bedst
som
jeg
roede
af
sted
med
nettet,
plumpede
der
som
sagt
en
havfrue
i
vandet.
Jeg
råbte,
at
hun
skulle
passe
på
ikke
at
gå
i
nettet.
Ganske
vist
har
jeg
specialtilladelse
fra
Skov
–
og
Naturstyrelsen,
Fiskerikontrol
og
Bådlauget,
men
jeg
forudså
problemer
med
både
rådene
for
både
etnisk
og
al
mulig
anden
ligestilling,
for
ikke
at
tale
om
dyreetisk
råd
og
Kulturministeriet,
hvis
det
rygtedes
at
jeg
havde
landet
en
havfrue.
Da
jeg
lidt
senere
fortøjede
båden,
så
jeg
hun
gik
i
land
og
forsvandt
på
sin
cykel
ad
Dollerup
til.
|
