Åge Ebbesen

Mit liv er på mange måder gået i fisk ! Min kone og mine to ældste børn er født i Fiskens tegn, min yngste datter i Vandmandens. Mit arbejde består i at skabe rene og gode vandløb til bl.a. fisk, og i min sparsomme fritid handler det for en stor dels vedkommende også om fisk.

Hverken på min fars ellers mors side i familien har der været nogen med blot den fjerneste interesse for lystfiskeri.

Grunden til min store interesse for fisk og natur blev lagt af min barnepige - H.P.Rasmussen

Mine forældre boede mine første leveår på 1. sal i et hus i Ribe med åen i baghaven. Der var ofte brug for en barnepige, det klarede H.P.Rasmussen, der boede i stuetagen.

H.P.Rasmussen var jernbanearbejder og en gudsbenådet lystfisker. Han fluefiskede især i Ribe Vesterå, Gelsåen og Kongeåen. Han var kendt i både Danmark og udlandet på grund af sine bemærkelsesværdige store fangster. Fangsterne blev ofte solgt og var et væsentlig tilskud til familiens trængte økonomi. På trods af den økonomiske vinkel til fiskeriet havde H.P.Rasmussen nogle på den tid meget fremsynede holdninger til natur og fiskeetik.

Jeg har flere barndomserindringer om store blanke fisk på køkkengulvet, og om et køkkenbord fyldt med spændende fluebindingsmaterialer. Når vi gik tur, var det ud til engene, hvor der dengang var adskillige storke og pænt med gøgeurter. Om efteråret gik turen ofte ned til en af opstemningerne i byen, hvor både havørred og laks stod og sprang. Alt sammen noget der præger en lille dreng.

H.P.Rasmussen udgav i 1939 en lille bog med titlen „ Langs Aaen med Ketsjer og Stang". Bogen består af tekst og en del digte om lystfiskeri.

Jeg har ledt efter bogen i mange år. Til min 40 års fødselsdag var jeg så heldig, at få den foræret.

Den holdning til lystfiskeri og natur, som H. P. Rasmussen havde, kommer tydelig til udtryk i bogens første digt.

Jeg elsker at færdes fra Solen staar op
og til Aftenklokkerne ringer,
med Ketsjer og stang langs den rindende Aa,
hvor Laksen og Ørreden springer.
Hvor Stallingen fluer i lystige Hop
mellem vævre, gule Foreller.
Jeg elsker den Spænding fra Fisken slaar paa,
til landet i Græsset den spræller.
Det er dog ej Fisken, jeg faar i min Kurv,
alene, som føder den Længsel,
der bor i mit Sind og drager mig ud
fra Bylivets jagende Trængsel.
Nej, det er Guds herlige, frie Natur
som lokker og drager derude,
og intet Sted findes saa herlig som der
blandt Blomster og græssende Stude.
Derude man føler ej Stank af Benzin
fra rastløse, jagende Biler.
Derude hver time af dagen er min,
kun Skade, saa hurtigt den iler.
Derude jeg mødes af Mindernes Væld
i herlige, sollyse Dage,
og hver Gang jeg vandrer mod Hjemmet i Kvæld,
jeg længes mod Aaen tilbage.
Jeg føler, det træner min Vilje og Blik,
naar Fluen skal rigtig placeres
og styrker mit Legemes hele Fysik,
naar Grøfter og Hegn skal forceres.
Og aldrig saa herligt et Maaltid jeg fik,
selv ej ved det flotteste Gilde,
som naar mine Klemmer jeg nød til en Drik
fra en kølig - rislende Kilde.
Og selv om saa ikke min Fangst blev ret stor,
hvad hænde jo kan, vil jeg mene,
da tro mig, det ærgrer mig slet ikke spor.
- Jeg glædes ved Turen alene.