|
August 2004
Bådelauget havde d. 14. august inviteret medlemmerne og
deres nærmeste familie til fest, i Humlehuset, i anledning af, at der er gået 35
år siden lauget blev oprettet. Det viste sig at være en rigtig god ide. Dels var
der omkring 100 der ville deltage i festen, og vejret artede sig rigtig godt.
Mange havde været i gang med til dels, at etablere et stort pressening - tag,
dels med at lave salat og opstille borde og stole. Peter stod for, at grisen fik
den sprøde svær i grillen så alt var klappet og klar til festen.

Efter den første portion mad blev festtaleren præsenteret,
nemlig Pernille Blach Hansen (MF)der kom ind på Hald sø-området og de tiltag
der er gjort for at optimere området og søens tilstand i forhold til dens
rekreative værdi. Nævnte her både de politiske tiltag der er sket, som de mere
frivillige indsatser (Bådelauget!). En nærværende og afbalanceret tale.
Harmonika-Kaj sørgede for at maden kunne indtages til blide
toner fra harmonikaen så man følte sig hensat til høstfest i det inderste Skåne.
Samme Kaj og Kanin-Leif fremførte et stykke af Gustav Wied om moralsk fordærv og
jeg tror ikke der var et øje tørt. De havde for øvrigt allieret sig med en
blændende god suffløse der hjalp dem igennem det svære stof.

Også formand Hans var på de skrå brædder med sin guitar og fik
gang i sangene, - ja nogle opdagede, -stik imod hvad de selv troede, -at de
kunne synge. Måske skabte dagen grobund for oprettelse af en ny
kvindesanggruppe!
Hen under aften satte Hans den store stegepande over og mixede noget biksemad
med spejlæg som gjorde stor lykke.
Alt i alt en dejlig fest hvor både voksne og børn havde en afslappet og hyggelig
dag.
I 2009 holder Bådelauget 40 års
jubilæum.
Egon
Nielsen |