|
Skovens dag, søndag
den 3. maj 2009.
Igen i år deltog Hald
Sø’s Bådelaug i Skovens Dag, og igen i år delte vi broen med Viborg
Roklub.

Kl. 11 var Hans og
jeg klar med foreningens to både og et kvarter senere var det første
hold på søen. Derefter gik det slag i slag. På intet tidspunkt indtil
kl. 17 lå bådene stille. Vi havde besluttet, at ingen af os skulle ud at
ro. Ville folk have deres børn på søen, måtte de selv ro med dem, og det
gik da også fint.
En mor med to børn
ville gerne ud at ro, selvom hun aldrig havde prøvet det før, men hendes
ældste søn på omkring 8-10 år sagde: ”Bare rolig mor, jeg skal nok
hjælpe dig.” Det gik også fint med at komme ud på søen og tilbage igen,
men de måtte have lidt verbal hjælp for at komme helt ind til broen.

En far med to drenge
troede han kunne slippe for at ro med dem, fordi han havde en hund i
snor, men også det problem løste vi. Lene passede hunden, mens faderen
roede med sine drenge.
Folk var så
interesserede i, hvad der foregik, at de stimlede sammen på bådebroen,
hvilket resulterede i at broen blev trykket så langt ned, at jeg fik
våde fødder. Vi var derfor nødt til at bede folk om at blive inde på
land, mens vi skiftede besætninger.
De generelle
bemærkninger vi fik fra folk, der havde været ude at ro, var, at det var
nogle dejlige både, og at de var nemme at ro.

Da vi så fortalte, at
det kun kostede 50 kr. at leje en båd for en hel dag, hvis man var
medlem af Hald Sø’s Bådelaug for et kontingent på 60 kr. om året, var
reaktionen, at det ikke kunne gå hurtigt nok med at blive medlem af Hald
Sø’s Bådelaug.
Om vi har fået nye
medlemmer på den konto, skal jeg lade være usagt.
Alt i alt en god dag
ved Hald Sø, så vi deltager uden tvivl i næste års ”Skovens Dag.”
Knud Jensen
Skovensdag, søndag d. 27. april
12. maj 2008
Sædvanen tro var Hsbl
repræsenteret ved foreningsbådene på skovens dag. Vi delte ligesom
sidste år broen med Viborg Roklub, de lagde deres båd på højre side og
vores to på venstre.
Kaj havde frygtelig
travlt da jeg ankom, samtidig med Poul klokken 10.30. Han vaskede både
og udstyr, fejede muselort sammen i skuret og var rigtig travl. Hans kom
også og efter 12 kom Villy.
Jeg havde et par
stænger med som skulle rigges til med orm, hvis der var nogle der
ønskede at fiske. Alle havde oplevet regnen om morgenen og frygtede det
værste med vejret.

Lidt før 11 kom
Christian med fiskene (også som sædvanlig) fra Tange sø, og med en
joker, nemlig en torsk fra et besøg på Jydske Rev ugen før.
Vi var alle klar til
modtagelse af gæster kl 11. Christian havde da lige været oppe i bilen
og hente en lille motorsav, så der blev ryddet lidt op i Pilen foran
bådepladsen.
Så sad vi der og
ventede på ”rykind” og Kaj fortalte at han havde været flittig i haven
hjemme, men endnu ikke observeret en dræbersnegl. ”Nej” replicerede
Christian, ”De er vel for hurtige for dig!” Latter over hele linien. Så
var tonen lagt og samme lette linie var der faktisk resten af dagen.

Det startede lidt
spagt omkring Kl. 11.30 men så skal jeg da også love for, at vi var
populære resten af dagen. Murerbaljen med fisk var endnu engang et hit
blandt børnene og der blev sikkert født mangen en fisker. Specielt en
lille purk råbte op. ”Må jeg rører ved fiskene” og Hans siger at det er
ok. ”Adrr, det vil jeg da ikke”.

Villy og Poul var et
stærkt team med hensyn til at sende/modtage familier af sted og tale med
interesserede omkring søen.
Chip montagen i over
1200 smolt i tilløbene til Hald sø blev ofte drøftet. Der blev spurgt
livligt. Det var ikke vores bord, men alle var enige om at projektet er
spændende.
Mange af Hsbl`s
medlemmer kom også omkring, blandt andet vores gamle formand Jørn
Kristensen Jørn er som bekendt aktiv i Viborg og kunne berette om en
45cm gedde fra Viborg søerne, hvor chippen var fundet i Skarvkolonien.
Er det Skarven der er synderen med hensyn til smolt, så kan man jo
frygte et politisk smøleri, der reelt kan udrydde søørreden. Ingen
indgriben før ” om føje år” og da er det for sent…
Både forældre og
bedsteforældre havde en tålmodighed. der var en fisker værdig. Der var
flere gange ”uofficielle ventelister” på over en halv time, uden at vi
egentlig skulle sige noget. Der var en del børn der brændende ønskede
sig at fange noget, og deres fædre gav dem selvfølgelig lidt ekstra tid.

Børnene fes rundt,
klatrede i træerne, legede med fiskene og forsøgte at gøre noget af det,
som børn gør for at blive voksne. Prøve en helt masse..
I søen har vi
torskens fætter Knuden, men det blev til torskens fætter Knud. Og så var
det ligesom alvoren røg. I baljen var der også en enkelt lille Suder og
jeg aner egentlig ikke om den er repræsenteret i Hald sø. Habitats
mæssig kan den jo godt være der, uden at fremgå af fiskeoptællingerne.
Vi delte også
redningsveste med Viborg roklub. De havde ikke nogen til børn, men det
kunne vi klarer og der kom ingen af sted uden redningsvest.
Villy og Hans var
behjælpelig ved årene et par gange i år, men de fleste kunne selv og det
var virkeligt et meget positivt publikum, med de ventetider der forekom.
Måske vi næste år skal skrive at det højst er en halv time..
En rigtig hyggelig
skovensdag….
Skovens dag, d. 13. maj 2007
25. maj 2007
Af Erik Eriksen
|